| Fotojournalistik |
|
|
|
| Torsdag, 06. maj 2010 15:07 |
|
Nogle siger, at den klassiske fotojournalistik er død. Intet kunne være mere forkert!
Det er i en tid som denne, hvor alting går stærkt og er umiddelbart, at der er behov for, at nogle stopper op og perspektiverer nyhedsstrømmen og går i dybden med nyhederne.
Det er dér, fotojournalistikken bliver stærkest. Når man ser billeder, der belyser nye sider af kendte fænomener, og som har tyngde til at sætte sig fast i hukommelsen af seeren, læseren, beskueren.
Mick har gennemgået den fire år lange uddannelse som fotojournalist på Danmarks Journalisthøjskole, som er berømt for sit billedsyn og fotografernes evne til at skildre historier, så folk standser op ved billederne og tænker over problemstillingen en ekstra gang.
Til sin hovedopgave tog Mick til Haiti i 2004, hvor han skildrede de afgørende dage, der førte til præsident Aristides flugt fra embedet og landet, han havde svoret at beskytte kun få dage tidligere.
Se et udvalg af Haiti-billederne og andre fotojournalistiske billeder herunder: |












