AaB Ishockey fik maksimalt udbytte af dagens kamp i AL Bank Ligaen, da de tog imod Herning Blue Fox på hjemmebane i Gigantium.
Med den rette indstilling bag hele holdet var det et oplagt AaB-mandskab, som kom bedst fra start i kampen mod de 14 dobbelte danske mestre fra Herning.
Knap 1900 tilskuere havde trodset julekulden og blev vidner til en rodet kamp uden det store, flotte spil men med i AaB-hold i offensiven.
Hele 5-2 endte kampen, og der var aldrig spænding om resultatet. Selv Hernings tilskuere indrømmede efter kampen, at nordjyderne var klasser bedre.
Et udvalg af billeder fra kampen:













